Brug mulighederne
i den digitale tid

Keld Zornig, SAS Institute, ser frem mod en ny tid. Foto: Michael Altschul

Keld Zornig, SAS Institute, ser frem mod en ny tid. Foto: Michael Altschul

Big data-bølgen er for alvor over os og skaber nye muligheder i både bank- og forsikringsbranchen. Direktør Keld Zornig fra SAS Institute tager pulsen på den digitale fremtid.

”Den teknologiske udvikling har fået mængden af data til at eksplodere og har givet nye muligheder for at analysere data på tværs. Det kan banker og forsikringsselskaber udnytte,” slår Keld Zornig fast.
”Første trin i den digitale udvikling har vi allerede taget ved at optimere de kendte processer. Nu er det tid til at tænke nyt og indarbejde de digitale muligheder i forretningsmodellen. Når banker og forsikringsselskaber også kan tilgå kunderne digitalt, hvilke muligheder giver det så? Skal vi som bank klæde vores kunder på, så de er ligeså vidende som vores rådgivere? Skal vi som forsikringsselskab rådgive kunderne, så vi sammen kan være på forkant og minimere deres risici? Hvilke behov peger kundernes digitale vaner egentlig på? Vi skal til at arbejde med værdikæden på en helt anden måde, og de mange tværgående data giver et fantastisk fundament at tænke ud fra.”

Data giver muligheder
Den massive slipstrøm af data som vi efterlader, når vi bruger sociale medier, apps, søgemaskiner og laver transaktioner i det digitale rum, giver nye muligheder inden for de fleste brancher. Medieindustrien har allerede gennemgået store forandringer, og aktørerne er begyndt at skabe nye markedsmuligheder.
Forestil dig en virksomhed, der udlejer film. Virksomheden benytter sig af muligheden for digital interaktion med slutbrugerne og får på den måde en mængde informationer om deres præferencer og adfærd – en viden, som den kan bruge til at møde kundernes behov mere direkte. Det kan kunderne godt lide, og virksomheden får lettere adgang til dem. Virksomheden anvender sin viden klogt og spiser sig langsomt baglæns i egen værdikæde for til sidst at producere filmene selv og overtage hele værdikæden.
”Der er store konkurrencemæssige fordele i at bruge disse mængder af data, hvis vi ellers formår at gøre dem til viden,” siger Keld Zornig og understreger, at det selvfølgelig skal ske inden for den gældende lovgivning.
”Eksemplet ovenfor er allerede virkelighed, og der er slet ikke så langt fra medieindustrien til banker og forsikringsselskaber. Forestil dig, at du som bank bliver presset bagud i din egen værdikæde af en virksomhed, som forstår dine kunders behov og kender deres smag. Bankforretning ved de ingenting om, men de har skabt et brand ved at have dybtgående kundekendskab via de digitale medier. En dag kommer virksomheden til dig og fortæller, at de har 100.000 af dine kunder som interessenter og på deres vegne vil bede dig om at sænke kundernes udgifter og gøre deres lånemuligheder bedre. Det giver dem en konkurrencefordel, og snart begynder virksomheden måske selv at tilbyde banktjenester og overtage din rolle i værdikæden. Det er den vej, udviklingen går, så det er klogt at begynde at tænke de digitale muligheder ind i forretningsudviklingen allerede nu.”

Se fremad
Det er ikke mindst omkring de yngre brugere, at det digitale slag skal slås, slår Keld Zornig fast:
”Når vi taler digitalisering, så taler vi også visualisering. De nye brugere stiller større krav til, at løsningerne er både visuelle og hurtige at bruge. Og samtidig skal de være mobile og kunne bruges på både telefon og iPad. På den måde driver visualiseringen en udvikling, der stiller nye krav til forretningens processer og ikke mindst til it-systemerne, som skal understøtte den fortsatte forretningsudvikling.”
Keld Zornig anerkender, at det i dag kræver mange ressourcer bare at leve op til de store regulatoriske krav, der bliver stillet til banker og forsikringsselskaber.
”Vi ser jo, at Basel III og lignende trækker en masse udviklingsressourcer lige nu, men reelt set giver det arbejde ingen direkte forretningsfordele. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at virksomhederne ser fremad og udnytter de mange muligheder, som big data og digitaliseringen giver for at fremtidssikre forretningen.”

SAS Institute
SAS Institute er markedsleder på software og services inden for business analytics og er den største uafhængige leverandør inden for business intelligence. SAS hjælper over 70.000 kunder med at styrke forretningen og træffe bedre beslutninger. Selskabet har 1300 kunder i Norden og Baltikum og har kontorer i København, Skanderborg, Stockholm, Oslo, Stavanger, Helsinki, Riga og Vilnius. Siden 1976 har SAS Institute leveret ”THE POWER TO KNOW”. Læs mere på www.sas.com/dk.

SAS Institute
Købmagergade 7-9
sasinstitute_S285_sas100K_TPTK40K_horiz1150 København K
Tlf. +45 70 28 28 70
E-mail: info@sdk.sas.com
www.sas.com/dk

Der er lukket for kommentarer.