Nu kræves der et
helhedssyn på risici

Tekst: Cristina Leifland & Christian Barnholdt

Ann-Charlotte Kjellberg, adjungeret professor ved KTH, Den Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm.

Ann-Charlotte Kjellberg, adjungeret professor ved KTH, Den Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm.

Nye regelsæt kræver, at bankerne får et helhedssyn og automatisering af risikoberegningerne for at få hurtigere og tydeligere risikorapportering, fortæller Ann-Charlotte Kjellberg, der er adjungeret professor ved KTH, Den Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm, og nordisk chef for området Risk Management hos SAS Institute.

At tage risici er hele forretningsidéen bag bankernes virksomhed. Men det, som man tjener penge på, er ønskede risici, f.eks. kreditrisici, markedsrisici og likviditetsrisici, og disse skal være overskuelige og korrekt udregnede og rapporterede.
Finanskrisen i 2007 viste, at mange banker ikke havde forudsætningerne for at opdatere risikoeksponeringen for de forskellige dele af banken på en automatiseret og hurtig måde. Ifølge en undersøgelse som Basel-komitéen har foretaget, er der stadig udfordringer, og derfor mener komitéen, at yderligere krav er nødvendige for at beskytte bankernes kunder og i sidste ende hele samfundet.
Derfor har man vedtaget et nyt regelsæt for styring og risiko for de førende banker som et supplement til Basel III.

Uden risici, ingen penge
Uden risici tjener bankerne ingen penge. Men både bestyrelsen og ledelsen skal have kontrol over, hvilke risici man tager, for de er i sidste ende ansvarlige. Det er et problem, hvis bankerne har meget manuelt arbejde i deres risikoberegning og risikorapportering, fordi det kan føre til store operationelle risici, hvis der opstår fejl.
En vigtig konsekvens af det nye regelsæt er, at strukturen omkring de gældende beregninger og risikodata bør automatiseres i langt højere grad. At bruge Excel, som man fortsat gør i dag i mange banker i et antal separate led, fungerer ikke længere. Eftersom der oftest er mange manuelle trin i risikorapporteringen, er der også mange potentielle fejlkilder og risici.
”En anden udfordring er, at de forskellige risici ofte behandles hver for sig i dag,” siger Ann-Charlotte Kjellberg, som underviser på KTH i Stockholm i finansiel matematik i relation til risikohåndtering, og som også er ansvarlig for den nordiske Risk Management-gruppe hos SAS Institute.
Med de nye direktiver vil kredit-, markeds- og likviditetsrisici sandsynligvis ikke længere blive behandlet som adskilte enheder, men i stedet vil beregningerne blive baseret på de samme data, så de bliver nemmere at sammenligne, aggregere og stressteste.

Et holistisk perspektiv
”Vi vil få et mere holistisk perspektiv med en risikobehandling for hele virksomheden i stedet for mange manuelle trin. Risikorapporteringen bliver derfor betydeligt mere pålidelig,” understreger Ann-Charlotte Kjellberg.
Selv om regelsættet kun er obligatorisk for de globalt førende banker, så anbefaler Baselkomitéen de forskellige nationale tilsynsmyndigheder at indføre regelsættet mere overordnet i sektoren.”
”Det kan for visse banker betyde en stor udgift at skifte systemer,” siger Ann-Charlotte Kjellberg: ”Men på sigt er det til gavn for alle. Undersøgelser, som førende managementvirksomheder har gennemført, viser, at det gavner den operative del af virksomheden, og at omkostningerne falder på længere sigt. Vi har set alt for mange eksempler på forkert rapportering og på, hvor uhørt store konsekvenser det kan få.”

Der er lukket for kommentarer.